Fra:
bmi
motionsudvalget< bmimotionsudvalget@gmail.com>
Sendt:
6.
oktober 2016 12:59
Til:
bmi
motionsudvalget
Emne:
Nytårscuppen
- forvarsel om BACH
Hej alle
Nu, hvor ånden er ude af flasken omkring Nytårscuppen, kan vi lige så godt starte tilmeldingen op på denne løbsserie. Vi plejer at stille talstærkt op (især 31/12), og det håber vi at kunne igen.
Som altid er der fire løbsdage, man vælger som vanligt mellem 5 og 10 km, og i år er der unikke ruter til hver gang (dog dobbelt-op for 10 km som tidligere). Datoerne i år er:
Søndag 6. november
Søndag 20. november
Søndag 11. december
Lørdag 31. december - alle dage kl. 11.00.
Løbene starter og slutter alle ved Marselisborghallen, og der er vand, suppe og frugt, når man kommer i mål (bobler og kransekage 31/12).
I kan læse mere om løbsserien her (og se ruterne): https://www.1900am.dk/nytaarscuppen
Vi får ikke særrabat ved at tilmelde os alle fire runder samlet, og der er ingen T-shirts involveret, så i udgangspunktet er der blot tilmelding til hver enkelt runde - først 6/11. Ved man med sikkerhed, at man skal med alle gange, kan man godt melde sig til, men så forventes man også at betale ved udeblivelse eller manglende klubtrøje - som det altid gælder. Og da vi er igennem årets officialtjanser, tæller deltagelse i dette løb for "nye" løbere med på næste års officialkalender, som bliver offentliggjort mod slutningen af året.
Vi kan også lige varsle, at vi starter tilmelding til Bestseller Aarhus City Halvmaraton (BACH) i starten af november - tilmeldingen er godt i gang, men det haster ikke. Til gengæld kan vi med lidt held imødese en rabat til Black Friday 25. november, så der vil vi forsøge at spare lidt kroner. Der forventes ca. 17.000 deltagere til løbet 11. juni, så det bliver en folkefest af de store!
Vi prøver nok at køre samme Black Friday-koncept på Vinterløbene (tidl. DuPont løbene), så hold øje med mailboksen og Facebook.
Hvis nogen har haft kig på Aarhus City Halvmaraton (altså 1900's løb, tidl. Audi Challenge), som næste år falder sammen med EMACS 2017 i Aarhus 6. august, så skal vi nok få noget arrangeret til det løb - enten som Master-deltagere eller motionister (forventet deltagerantal: 10.000), så lad endelig være med at tilmelde jer selv, medmindre I har tungtvejende grunde til det.
Husk også, at sidste tilmeldingsfrist til Vejle Ådal Halvmaraton 23/10 (samt 5 og 10 km) er lørdag 8/10 - derefter koster det 50 kr. i egenbetaling.
Og det er stadig muligt at tilmelde sig Ree Park Safari Run 6. maj (3, 5 og 10 km) - brugerbetaling 100 kr.
Tilmelding til alle disse løb foregår til Thomas på tsr@textminded.com med angivelse af navn, fødselsdato, T-shirtstørrelse, løb og distance.
Motionsudvalget håber på den sædvanlige massive opbakning til alle disse løb!
Mange hilsener - Motionsudvalget
HUSK-HUSK-HUSK: Vi starter lørdagstræningen fra Tømmerpladsen på lørdag (der skulle være åbnet gennem Beder) - og det er "tag en ven med"-dag med rundstykker og præmier!