Fra:                                  bmi motionsudvalget [bmimotionsudvalget@gmail.com]

Sendt:                             25. marts 2016 11:40

Til:                                   bmi motionsudvalget

Emne:                              Næste løb - Tivoli Frihedens Familieløb 10/4 (løb inkl. entre og turkort)

 

Hej alle

 

Næste løbsarrangement efter Egå Engsø Rundt er Tivoli Frihedens Familieløb (et nyt løb fra Aarhus Motion, som afløser en tidligere DuPont-runde). Her er der mulighed for at løbe 1 km (børneløb rundt i parken) samt 5 og 10 km - se ruten her: 

http://www.aarhusmotion.dk/Results/Tracking.aspx?Id=65&Round=433&replay=track

Se mere om løbet her:

https://www.aarhusmotion.dk/event/tivoli-friheden

 

Inklusive i deltagergebyret for løbere er også entre og turbånd til dagen og en ekstra indgangsbillet til en anden dag i Tivoli Friheden (og et stykke frugt). Motionsudvalget har derfor ingen kvaler ved at bede om en beskeden brugerbetaling på 100 kr. (børn 0-3 år dog gratis). Nærmere detaljer tilgår ved tilmelding. Bemærk, at der ikke er mulighed for bad ifm. løbet. 

 

Tilskuere får også en fordel, idet det er muligt at få entre til parken for 89 kr. mod normalt 110 kr. (her er dog ikke inkluderet turbånd) - Motionsudvalget er desværre ikke i stand til at dække denne udgift. Tilmelding som tilskuer foregår ligesom løbere (se herunder), ellers skal der betales normalpris på dagen.

 

Tilmelding foregår ved at skrive en mail til Thomas på tsr@textminded.com (IKKE ved at svare på denne mail) med angivelse af navn, distance og fødselsdato (tilskuere blot navn). Derefter udsendes oplysninger om betaling. Forudsætning for klubtilskud er som altid deltagelse i officialordningen og løb iført klubtrøje.

 

Motionsudvalget håber, at rigtig mange vil benytte sig af denne anledning til at besøge byens gamle forlystelsespark og kombinere oplevelsen med en god løbetur. Sidste frist for tilmelding er 8. april, men bemærk, at der er en deltagerbegrænsning på 2000 deltagere til løbet, så i sidste øjeblik kan være for sent...

 

Fortsat god påske - mange hilsener fra Motionsudvalget

 

PS: Det er stadig muligt at tilmelde sig alle de andre løb, vi har åbent for - Club La Santa Spring Challenge 30/4 (100 kr. brugerbetaling), Wings for Life World Run 8/5 (100 kr. brugerbetaling), Street Coffee Run 28/5 (gratis), Bestseller Aarhus City Halvmaraton 19/6 (100 kr. brugerbetaling)