Fra:                                  bmi motionsudvalget [bmimotionsudvalget@gmail.com]

Sendt:                             22. maj 2016 11:46

Til:                                   bmi motionsudvalget

Emne:                              Marselisløbet og andre løb

 

Hej alle

 

Husk, at vi selvfølgelig også tilbyder Marselisløbet i år som en del af vores gratis løb. Der er igen mulighed for 6, 12 og 24 km løb samt 6 km walk, og der er også et 3 km børneløb. For cyklisterne er der 30, 50, 80 og 140 km at vælge imellem. OBS - bemærk, at der i år er byttet om på datoerne, så Marselisløbet er lørdag 27. august kl. ca. 14, mens Marselis Cykelløbet afvikles søndag 28. august.

 

For at spare klubben for en skilling kan vi tilmelde børn op til 15 år gratis inden 9. juni, så hvis man ved, at man gerne vil have børn med, bedes man meddele dette senest 7. juni. Tilmelding af voksne løbere kan foregå med senere frist.

 

For en sikkerheds skyld forklarer jeg lige igen reglerne omkring vores løb med hel eller delvis klubbetaling. Tilmelder man sig et løb, hæfter klubben for betaling, så ved udeblivelse (uanset årsag) bedes man refundere klubben de reelle afgifter i forbindelse med løbet. Dette gælder også, hvis man ikke stiller op i klubtrøje (i den udstrækning, det har været muligt at erhverve en). Endelig fordrer deltagelse, at man deltager i den officialordning, vi har indgået med Aarhus Motion.

 

Husk, at vi også tilbyder iFORM Løbet 4. juni som løb med klubtilskud - egenbetaling udgør 100 kr. Her kan man løbe 5, 10 eller 15 km med start i Mindeparken. T-shirt medfølger.

 

Der er også Tranbjerg Løbet, hvor man kan vælge mellem 2,5 - 5 - 7,5 - 10 km. Det foregår 9. juni og er ganske gratis under ovenstående forudsætninger.

 

Husk selvfølgelig også at sætte 11. juni af til Brugs-Brugs-Løbet, der i år har start og mål i Malling.

 

Endelig er det også stadig muligt at tilmelde sig BACH 19. juni - dog kan man ikke længere få navn på nummeret. 14.500 har allerede tilmeldt sig! T-shirt medfølger.

 

Tilmelding til alle ovenstående løb foregår ved at sende en mail til Thomas på tsr@textminded.com med angivelse af navn, distance, fødselsdato og T-shirtstørrelse (hvis relevant).

 

Motionsudvalget glæder sig til stor opbakning til alle løbene!

 

Mange hilsener - Motionsudvalget