Fra:                                  bmi motionsudvalget [bmimotionsudvalget@gmail.com]

Sendt:                             2. oktober 2015 11:11

Til:                                   bmi motionsudvalget

Emne:                              Kvindeløb Odder (run og walk) 30. januar - lynhurtig tilmelding påkrævet!!!

Vedhæftede filer:          Kvindeløb_Odder_2016.jpg

 

Hej alle

 

Med meget kort varsel er vi blevet opmærksomme på dette løb i Odder 30. januar næste år. Løbet blev udsolgt på én dag i år, så det er med at være lynhurtigt ude!!! Det er 5 km i Odder - ruten kan med lidt god vilje ses på vedhæftede fil.

 

Motionsudvalget får brug for en FRIVILLIG til at sørge for tilmeldinger for os ved personligt fremmøde i Sportigan i Odder - du får en liste med navne pr. mail og penge til betaling via MobilePay - vi har bare brug for en fysisk person til at troppe op i Odder. Kom frisk!!!

 

Se mere om løbet her: https://www.facebook.com/odder.sportigan/photos/a.141820099322180.1073741825.110242629146594/494605760710277/?type=3&theater eller på vedlagte pdf.

 

Der er goodiebag og en jakke til en værdi af 450 kr. (dog ikke neongul, som der står) til alle deltagere.

 

Løbet er gratis at deltage i, hvis man melder sig som official til et af de løb, hvor vi hjælper Aarhus Motion i 2016 - datoer følger i december. Bemærk, at man kun behøver at være official én gang for at kunne benytte sig af alle BMI Motions skønne løbstilbud (men man er selvfølgelig yderst velkommen til at melde sig til flere gange). Børn kan som udgangspunkt ikke være officials, men større børn (13-14 år og op) kan godt være med ved MTB Challenge på dobbeltposter. 

 

Ønsker man ikke at være official, kan man selvfølgelig sagtens deltage i løbet alligevel, men så blot mod egenbetaling af de 100 kr. til Thomas på MobilePay 28 26 86 93 (men tænk på de muligheder, du åbner for dig selv ved at være official bare én gang...).

 

Sidste frist for tilmelding er I MORGEN, lørdag 3/10 kl. 12 - så skynd dig, hvis du have chancen for at være med!!!

 

Tilmelding sker som så ofte til Thomas på tsr@textminded.com med angivelse af navn, fødselsdato og jakkestørrelse.

 

Kom så, skønne kvinder - nu skal vi have BMI Motions skjoldmøer på banen!!!

 

Mange weekendhilsener (nå nej, vi ses jo til crossløb i morgen) - Motionsudvalget