Fra:                                  bmi motionsudvalget [bmimotionsudvalget@gmail.com]

Sendt:                             26. september 2015 14:13

Til:                                   Carsten Kjærgaard

Emne:                              Klubmesterskab i cross på lørdag

 

Kære alle BMI'ere

 

HUSK: På næste lørdag den 3/10 holder vi det årlige klubmesterskab i cross. I år starter vi allerede kl. 10.00 fra det sædvanlige sted, viadukten under Oddervej ved Vilhelmsborgskoven. Hvis du er ny og ikke ved, hvor det er, er du velkommen til at ringe til Carsten på 42769341. Så bliver du guidet.

 

Der er ingen forhåndstilmelding - bare mød op kl. 9.30, hvor der er registrering og nummerudlevering. Der er ruter på 5 km og 10 km. Og hvis der kommer små børn, laver vi også en lille rute på et par km.

 

I år er ruten lidt anderledes, end den plejer. Vi løber bl.a. gennem parken i Beder. Så husk at tage klubtøj på. Det ser så imponerende ud, når 150 BMI-løbere tapetserer parken med blå trøjer!!

 

Én ting er selvfølgelig ikke ændret: Efter løbet er der gratis kage ad libitum til alle fremmødte. Tag selv kaffe og te med.

 

PS. Og så den sædvanlige - men vigtige - detalje: Til crossløbet laver vi traditionen tro så små og finmaskede aldersgrupper, at næsten alle, denne ene gang om året, kan kalde sig klubmester, når dagens strabadser er ovre. Der er gange vist ingen pengepræmier eller medaljer. Men stolthed, kære klubkammerater, det kan hjælpe selv den mest "jeg-jogger-bare-for-motionens-skyld-løber" gennem den mørke løbevinter med et smil på læben.

 

PPS: Den almindelige lørdagstræning i Fløjstrup Skov er aflyst.

 

Vi ses.

 

Mange hilsner

Motionsudvalget